Torsdag, 16. april 2015

Hvis arbejdsgiver betaler udgifter til erhvervsrelaterede uddannelser og kurser, er de skattefrie for medarbejderen. Uddannelsen eller kurset behøver ikke have relevans for arbejdet hos den nuværende arbejdsgiver.

Hvis kurset eller uddannelsen udelukkende har et privat formål, er det ikke skattefrit.
•    Man kan skattefrit få betalt udgifter til skolen og deltagerbetaling.
•    Udgifter til bøger, som indgår i pensum, og andet uddannelsesmateriale er skattefrit.
•    Man kan få skattefri godtgørelse for kørsel, kost og logi, hvis man ikke går ned i løn for at få det.

Både tidligere og nuværende medarbejdere kan få skattefri uddannelse
Fratrådte medarbejdere, som ønsker at starte en uddannelse, en omskoling eller konsulenthjælp til jobsøgning mv. kan også få betalt uddannelse skattefrit.

For afskedigede medarbejdere er det nok, at aftalen om ydelsen til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelsen indgås ved ophør af ansættelsesforholdet.

Man kan få skattefri godtgørelse for kørsel, kost og logi efter de sædvanlige regler
Der kan fås skattefri kostgodtgørelse i de første 12 måneder af opholdet på uddannelses- eller kursusstedet.

Det er en betingelse for at få skattefri godtgørelse for kørsel, kost eller logi, at man ikke aftaler med arbejdsgiver, at man går ned i løn mod til gengæld at få skattefri godtgørelse.